|
|
Fortrolighed
|
|

|
Fortrolighed
|
Toshiba forpligter sig til at overholde fortrolighed i forbindelse med følgende aspekter:
- De informationer, vi indhenter online samt hvordan disse anvendes
- Adgang til samt opdatering og sletning af personlige oplysninger
- Overførsel af data i henhold til sikkerhedsprocedurer
- Videregivelse af data
- Garanti for sikkerhed ved indkøb
- Cookies og disses anvendelse
- Øget sikkerhedsniveau i henhold til procedurer for bedste fremgangsmåde
|
|
|
|
|
|
|

|

|

De informationer, vi indhenter online samt hvordan disse anvendes
Det er vigtigt for os at overholde fortroligheden. Vi beskytter dine online-informationer på samme måde, som vi beskytter de kundedata, vi får kendskab til via ordresedler, feedback og almen korrespondance. Toshiba indhenter informationer på mange forskellige måder via vores hjemmeside. Vi indhenter visse personlige oplysninger, når du registrerer dig på hjemmesiden. Under registreringen bliver du bedt om at angive et brugernavn, en adgangskode, en sikkerhedsadgangskode og et sikkerhedsspørgsmål. Derudover beder vi dig om at vælge et online-forum og fortælle, om du har købt et Toshiba-produkt. Disse oplysninger er påkrævet ved registrering på hjemmesiden. Alle yderligere oplysninger er valgfrie.
Jo flere yderligere oplysninger, og jo mere præcise disse oplysninger er, jo bedre kan vi tilpasse din skræddersyede hjemmeside, så du får maksimalt udbytte af den. Vores primære hensigt med at indsamle personlige oplysninger er at kunne give dig skræddersyede og relevante informationer, når du besøger hjemmesiden.
Du har mulighed for at bestille produkter og serviceydelser, sende forespørgsler og tilmelde dig vores mailservice for nyhedsbreve og markedsføringsmaterialer på vores hjemmeside. De oplysninger, vi indsamler i denne forbindelse, omfatter navn, modelnummer, serienummer og kontaktinformationer. Hvis du bestemmer dig for at købe et Toshiba-produkt via vores hjemmeside, har vi brug for yderligere oplysninger – herunder fakturerings- og leveringsadresse samt kreditkortinformationer. Disse informationer vil blive gemt i henhold til de gældende juridiske standarder for e-handelsprocedurer.
Vi kopierer og gemmer kopier af de informationer, du giver, når du sender e-mailfeedback via hjemmesiden, stiller spørgsmål af teknisk karakter eller rapporterer et problem. Toshiba indsamler af og til informationer om hjemmesidebrugernes browsing-mønster. Disse informationer bruger vi til at udarbejde statistikker og til at optimere hjemmesiden. Denne proces indebærer ikke indsamling af nogen som helst former for personlige oplysninger. Toshiba indsamler aldrig personlige oplysninger via vores hjemmeside uden brugernes viden eller tilladelse. Når du bliver bedt om at give personlige oplysninger, får du mulighed for at vælge at springe fra og derved fravælge Toshibas mailservice.
Adgang til samt opdatering og sletning af personlige oplysninger
Du kan få adgang til din personlige profil og ændre denne ved at klikke på ”Profil” øverst på siden. Når du klikker på ”Profil” bliver du anmodet om at indtaste din adgangskode.
Overførsel af data i henhold til sikkerhedsprocedurer
Toshiba forpligter sig til at sørge for sikkerheden i forbindelse med de oplysninger, du giver os. Vi har implementeret hensigtsmæssige fysiske, elektroniske og administrative procedurer for at beskytte og sikre de informationer, vi indsamler, for at forhindre uautoriseret adgang eller videregivelse, for at sikre nøjagtigheden af informationerne og for at sikre, at informationerne anvendes hensigtsmæssigt. Vi anvender kryptering, når vi indsamler eller overfører følsomme data såsom kreditkortinformationer.
Toshiba har implementeret en række sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte dine personlige oplysninger. Brugernes personlige oplysninger optræder udelukkende i sikre netværk og er udelukkende tilgængelige for et begrænset antal af Toshibas medarbejdere og tredjeparter, som er tildelt specielle adgangsrettigheder til de pågældende systemer.
Inden for visse områder på vores hjemmeside beskytter vi dataoverførseler ved hjælp af SSL-kryptering.
Videregivelse af data
Toshiba forpligter sig til ikke at sælge eller udleje personlige oplysninger, der kan identificere brugeren.
Toshiba videresender udelukkende identificerende personlige oplysninger til andre virksomheder i de tilfælde, hvor:
- vi har brugerens tilladelse til at videresende de pågældende oplysninger
- vi skal bruge oplysningerne for at kunne levere det produkt eller den serviceydelse, brugeren har bestilt
- vi har brug for at sende oplysninger til virksomheder, der skal levere et produkt eller en serviceydelse på vegne af Toshiba (medmindre andet angives, har disse virksomheder ingen ret til at anvende de identificerende personlige oplysninger fra os til andre formål end at handle på vores vegne)
Garanti for sikkerhed ved indkøb
Vi har gjort, alt hvad vi kan for at sørge for, at indkøb via Toshibas hjemmeside er lige så sikkert som køb med kreditkort hos Toshibas forhandlere. Den sikre software i vores servere krypterer alle personlige oplysninger – herunder navn, adresse og kreditkortinformationer – inden oplysningerne overføres via internettet. Håndteringen af ordrer kan indebære, at personlige oplysninger er nødt til at blive overført via internettet mere end en gang. Vi krypterer altid ordredata inden overførsel.
Cookies og disses anvendelse
Cookies gør det muligt at fastholde statusinformationer i web-serveren om, hvordan en given bruger navigerer på hjemmesiden. Der findes to slags cookies:
- blivende cookies og
- engangscookies
Serveren bestemmer, hvor længe blivende cookies skal gemmes, når den sender dem til browseren. Disse cookies bruges til at gemme statusinformationer mellem brugerens besøg på hjemmesiden.
Engangscookies bruges til at gemme statusinformationer under brugerens enkeltstående besøg på hjemmesiden. Disse cookies gemmes kun i cachelageret, mens brugeren besøger hjemmesiden. Web-serveren sender en engangscookie, som slettes fra cachelageret, når brugeren forlader hjemmesiden.
Engangscookies anvendes ofte af ASP (Active Server Pages), der kører på Microsoft Internet Information Server 3.0 eller senere versioner. Disse cookies gemmer informationer om det pågældende besøg i takt med, at brugeren navigerer til forskellige ASP-sider på hjemmesiden.
Toshiba anvender udelukkende midlertidige cookies. Bemærk, at du får en permanent cookie, hvis du aktiverer funktionen “Gem min ID på denne computer”. Det kan også forekomme, at tredjeparter, der samarbejder med Toshiba, sender dig permanente cookies.
Øget sikkerhedsniveau i henhold til procedurer for bedste fremgangsmåde
Login
Inden du logger ind, bør du sørge for, at det udstyr, du bruger, ikke gør det muligt at lytte med elektronisk eller at registrere dine aktiviteter. Husk også at sikre, at du ikke bliver overvåget (af andre eller af et internt overvågningssystem).
Logout
Vi anbefaler, at du følger nedenstående fremgangsmåde af hensyn til sikkerheden. Det er især vigtigt at følge fremgangsmåden, når du logger dig ud fra din skræddersyede Toshiba-hjemmeside et offentligt sted eller et sted, hvor du ikke har fuldstændig kontrol over dit computermiljø (fx virksomhedens LAN eller internetcafé).
Toshibas internetapplikation logger dig automatisk ud efter et stykke tid med inaktivitet, men vi anbefaler ikke desto mindre, at du altid selv logger dig ud, inden du forlader hjemmesiden. På den måde kan du være helt sikker på, at andre ikke kan få adgang til din konto i tidsrummet mellem du er færdig, og serveren automatisk logger dig ud.
Når du har logget ud, kan det forekomme, at visse informationer vedrørende dine aktiviteter gemmes i din computer. Følg nedenstående trin for at sikre, at dine aktiviteter ikke kan spores via din computer:
På PC
Netscape: Klik på Rediger>Indstillinger>Avanceret. Vælg “Cache” i rullemenuen, klik på "Tøm cachelager” og derefter "Tøm diskcache”.
Microsoft Internet Explorer (version 4.x): Klik på ”Vis>Internetindstillinger”. Klik på fanen “Generelt”, og klik derefter på “Slet filer” i feltet med Midlertidige internetfiler.
Microsoft Internet Explorer (version 5): Klik på ”Værktøjer>Internetindstillinger”. Klik på fanen “Generelt”, og klik derefter på “Slet filer” i feltet med Midlertidige internetfiler.
|
|
 |
Copyright © 2009 Toshiba Corporation. All rights reserved.
|
|
|